Ansvar og reklamation

At Stemning Copenhagen tilbyder vi workshops og produkter, hvor du som kunde selv er med til at skabe dit duftlys.

Da duften, farven og designet bliver valgt og blandet af dig, er det dit eget unikke håndlavede produkt.

Bemærk derfor:

  • Vi kan ikke tilbyde fortrydelsesret eller refundering, når produktet er lavet af dig selv under en workshop eller ved køb af “Lav-selv”-sæt, medmindre der er tale om en fabrikationsfejl eller manglende kvalitet i materialerne.

  • Hvis du efterfølgende ikke er tilfreds med den duft, du selv har sammensat, eller hvis du fortryder dit valg efter brug af lyset, kan vi desværre ikke tilbyde ombytning eller refusion.

  • Vi står selvfølgelig inde for kvaliteten af vores råmaterialer (sojavoks, væger, olier m.m.). Skulle du opleve fejl i materialet (fx defekt væge eller ubrugelig voks), bedes du kontakte os hurtigst muligt, så finder vi en løsning.

Målet er, at du får et personligt duftlys, som du er tilfreds med. Vi står klar med vejledning undervejs, men ansvaret for det endelige resultat ligger hos dig.

At Stemning Copenhagen følger vi den danske købelov, som giver 2 års reklamationsret på varer. Det betyder, at du som kunde kan klage over fejl eller mangler, der skyldes materiale- eller produktionsfejl.

  • Reklamationsretten dækker ikke:

    • Utilfredshed med duft, farve eller udseende af voks eller duft, når du selv har skabt produktet (fx via workshops eller “Lav-selv”-sæt).

    • Skader eller fejl, der opstår som følge af forkert brug, opbevaring eller afbrænding af lyset.

    • Fortrydelse efter produktet er taget i brug.

    • Reklamation kan kun gælde, hvis produktet ikke er taget i brug, eller hvis det ikke fungerer som forventet. Vi vurderer hver enkelt sag individuelt og tager udgangspunkt i en fair løsning.

    Bemærk: Reklamation kan alene gælde for glasset, hvis dette er defekt eller beskadiget ved modtagelsen.

 

Hvis du oplever en fejl ved et af vores materialer (fx defekt væge, beskadiget glas eller problemer med voksens kvalitet), bedes du kontakte os hurtigst muligt på info@stemning-copenhagen.dk med en kort beskrivelse og evt. billede af fejlen.

Her anses max. 1 måned som rimelig tid, med mindre andet er aftalt.

Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

 

Vi vurderer sagen individuelt og vender tilbage med den bedst mulige løsning –det kan være et tilgodebevis, en ombytning, reparation eller refundering, afhængigt af situationen.

Vi ønsker, at du får den bedste oplevelse med dine produkter fra Stemning Copenhagen, og vi hjælper altid gerne med vejledning og gode råd, så dit duftlys bliver en succes. 

Afhentning og ansvar

Når du deltager i en workshop eller afhenter dit duftlys hos Stemning Copenhagen, bekræfter du som kunde, at det afhentede lys er dit eget produkt.


Vi anbefaler altid, at du kontrollerer lys og duft ved afhentning, da vi ikke kan tilbyde erstatning eller ombytning, hvis du efterfølgende mener, at det afhentede lys ikke er dit eget, eller hvis du fortryder valg af duft, farve eller design.

Da alle lys er håndlavede og unikke, kan der forekomme små variationer i farve, overflade og duftintensitet – dette betragtes som en naturlig del af det håndlavede udtryk og er ikke en reklamationsgrund.

Handelsbetingelser (fysisk butik)